Debatindlæg bragt på Finans.dk den 24. november 2025 af Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
Specialfødevarehandlen står stærkt lige nu. De seneste års stigende fødevarepriser har gjort prisforskellen mellem supermarkedernes industripakkede varer og de friske, håndværksprodukter fra den lokale slagter, bager, oste- og fiskehandler mindre. Det har fået mange forbrugere til at søge mod den kvalitet, faglighed og nærhed, som har været den danske specialfødevarehandels adelsmærke i generationer. Flere af FødevareDanmarks medlemmer mærker nu en fremgang på op imod 10 procent flere kunder sammenlignet med sidste år.
Så langt så godt. Men når juletravlheden har lagt sig, og den står på smalkost i mange familier, bliver der også længere mellem kunderne hos mange af vores medlemmer – særligt i de mere tyndtbefolkede landdistrikter, hvor det er turister, der bidrager med en stor del af omsætningen. Det betyder, at mange virksomheder i turistsæsonens stille perioder har mulighed for at bruge tiden på at udvikle deres forretninger med nye tiltag og dermed fastholde medarbejderne året rundt – blandt andet ved at producere egnsspecialiteter til detailhandlen i hele landet. Det er der mange i specialfødevarehandlen, der gør med succes – men endnu flere, som drukner i bureaukrati og papirnusseri og således aldrig kommer i gang.
Specialfødevarehandlen er nemlig underlagt en række regler, der gør det svært og omkostningstungt at bringe sit kvalitetshåndværk ud til hele landet. Blandt andet er specialfødevarehandlen underlagt den såkaldte ’tredjedelsregel’, som betyder, at butikken maksimalt må have en tredjedel af sin omsætning til andre detailbutikker uden at blive underlagt det meget dyre, rigide og ressourcekrævende kontrolsystem, som følger med en engrosgodkendelse.
Samtidig sætter tredjedelsreglen også grænser for, hvor i landet butikken man må sælge sine varer. Hvis man eksempelvis driver en slagterforretning på Fanø og har udviklet en særlig lufttørret skinke, som man ønsker at bringe ud til kunder i hele landet i lavsæsonen, så må man gerne sælge den i Ribe, Varde og Esbjerg. Men ikke i Skjern. Den vestjyske købstad ligger nemlig lige uden for en politisk fastsat grænse på 50 km fra butikken, som man må sælge sine ferske varer indenfor. Og selv inden for zonen skal man sikre, at salget af fersk kød og forarbejdede varer ikke overstiger 1.500 kg om ugen – til gengæld har man lov til at sælge 100 kg forarbejdede varer til hele landet.
Forvirret? Ja, i høj grad! Og det er der også masser af virkelystne fødevareiværksættere rundt omkring i landet, der er.
De slår ud med armene og opgiver at udvikle nye forretningsområder, der kan skabe vækst og nye arbejdspladser i blandt andet landdistrikterne. For ikke nok med, at der er nogle regler, som fødevarehåndværkerne skal leve op til, de skal også dokumentere, at de gør det, således når Fødevarekontrollens kontrollanter kommer på uanmeldt besøg, kan de vise præcist, hvor mange kilo varer, der er solgt til hvem og ikke mindst hvor. Det er et unødvendigt ressourcespild, der tager fokus væk fra det, som gør Danmark til et af verdens førende lande, når det handler om fødevareinnovation, og det er også grunden til, at branchen nu rækker ud til fødevareministeren og Miljø- og Fødevareudvalget med et ønske om at få ryddet op i nogle af de regler, der er unødvendige og dræber virkelysten i specialfødevarehandlen.
Konkret har vi otte forslag, der udover en forenkling af ’tredjedelsreglen’ blandt andet også peger på regelforenklinger, der skal gøre det lettere for specialfødevarebutikkerne at afsætte deres varer på nettet, lettere at dokumentere fødevaresikkerhed og egenkontrol, fjerne kontrolgebyr for autoriserede specialbutikker og mindre engrosvirksomheder, og så er vi nødt til at have en gennemgang af bøder og bødestørrelser for at sikre mere gennemsigtighed og større ensartethed.
Danmark er et af verdens førende fødevareproducerende lande, fordi vi har en stærk og innovativ fødevarekultur, som blandt andet er drevet af specialfødevarebutikkerne. Derfor må vi også i fællesskab forsøge at fjerne nogle af de unødige regler og barrierer, der er ulogiske eller disproportionale i forhold til den enkelte virksomhed og dens aktiviteter.
Fødevaresektoren ønsker regelforenklinger, som kan understøtte innovationen i specialfødevarebutikkerne, skabe og fastholde arbejdspladser i blandt andet landdistrikterne og samtidig være med til at understøtte udviklingen af nye fødevareprodukter og produktionsformer, der kan imødekomme nye fødevaretrends uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Lad os komme i gang.
FAKTA: Læs FødevareDanmarks otte forslag til regelforenklinger her…
