Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark
Den tidligere regerings ”DK2030”-plan, gik bl.a. ud på at styrke universiteterne og derved lade erhvervsuddannelserne stå alene, til trods for, at der kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Dette kræver en gennemgribende forandring, af det nuværende ensporet uddannelsessystem.
Man kan mene meget om den nye regerings tilblivelse og sammensætning, men hvis man vurderer den på det, som den har sat sig for at udrette, er forandringen fra den forrige bestemt til den gode side, ikke mindst når det gælder uddannelsespolitikken. De tidligere regering nåede som en af sine sidste gerninger at lancere en ”DK2030”-plan, der bl.a. gik ud på at styrke universiteterne og lade erhvervsuddannelserne sejle deres egen sø. Dette til trods for en bred erkendelse af, at der kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030, og at der samtidig er udsigt til et betydeligt overskud af akademikere. Det var i det hele taget en meget mærkelig plan, som den daværende regering således gik til valg på.
Nu har piben heldigvis fået en helt anden lyd. I det regeringsgrundlag, som de tre nuværende regeringspartier samler sig om, er det faktisk lige modsat: Nu må universiteterne forkorte uddannelserne, mens erhvervsuddannelserne får et betydeligt boost, og selv folkeskolen skal undergå en fundamental forandring, så eleverne allerede dér spores mere i retning af det faglærte og i hvert fald ikke skræmmes væk fra disse fag af en grundholdning i grundskolen.
Efter nogle almindeligheder om, at uddannelse er vigtig for både samfundet og borgerne, anfører regeringen følgende prisværdige betragtning i sit grundlag: ”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold. Det kan være med til at anspore størstedelen af eleverne til at vælge det almene gymnasium, hvilket medfører et mere ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner hverken den enkelte eller samfundet.” Det kan ikke siges eget bedre – og det fortsætter: ”Det kræver en gennemgribende forandring, der skaber et mere varieret uddannelsestilbud, hvor der er en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt flere muligheder for mesterlære og erhvervspraktik. Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium.”
I det hele taget ønsker regeringen ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium,” og som nævnt begynder det i folkeskolen, som nu skal ”sættes fri” sådan, ”at det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk”, bl.a. gennem større satsning på fritidsjob.
Det er minsandten noget helt andet end det, som den forrige regering havde planer om, og det er ikke bare godt, men helt nødvendigt, ikke kun for en fremtidssikring af det danske arbejdsmarked, men også for at give de unge den livsglæde, som er en forudsætning for ikke kun deres egen livskvalitet, men også for selve de dynamikker, som er drivkraften i et samfund.
Skal man alligevel lufte en bekymring, kunne det være, at regeringen kæder disse bestræbelser sammen med ”den grønne omstilling”. Er regeringen opmærksom på fødevarefagenes betydning i blandt andet denne forbindelse? Og den måske væsentligste bekymring: Bliver det hele i det hele taget til noget? Det er jo ikke første gang, at en regering har sagt, at der er behov for at flytte fokus fra det gymnasiale til det håndværksmæssige, men indtil videre er alle gode hensigter strandet på manglende opfølgning af et helt særligt håndværk: Det politiske.
