En dag i netværket- og inspirationens tegn

Mandag den 17. november afholdte Danske Slagtermestre en fantastisk og spændende inspirationsdag for alle madglade medlemmer og deres personale hos Food Innovation House i Vejle.

Dagen startede med en velkomst ved direktør i Fødevaredanmark, Leif Wilson Laustsen, og bød derefter på stærke og inspirerende oplæg fra kok og iværksætter, Casper Sobczyk, samt tv-personlighed og kok, Jesper Panorama, som gav os nye perspektiver på smag, håndværk og kreativitet i køkkenet – noget deltagerne kunne drage inspiration af, og tage med hjem til butikken.

Dertil var der også et spændende oplæg fra Fødevareforbundet NNF, som gav mulighed for gode snakke, spørgsmål og sparring på tværs. “Det er lige præcis denne slags dialog, der gør arrangementer som dette, er så værdifulde for branchen”, fortalte Leif Wilson Laustsen.

Efter oplæggene var det tid til frokost, som stod på lækre smørrebrød fra Jesper Panorama’s restaurant, ‘Restaurant Panorama Mad & Vin’ i silkeborg.

Stor tak til alle der deltog, og for en fantastisk dag! Og ikke mindst et stort tak til Fødevareforbundet NNF.