Medlemsservice
Her finder du skabeloner, vejledninger og faglige værktøjer, der hjælper dig med alt fra HR til fødevaresikkerhed.
Fødevarehjælp & branchekoder
Få adgang til praktiske værktøjer og faglig viden, der gør det lettere at drive fødevarevirksomhed. Her finder du blandt andet branchekoder, beregnere, retningslinjer, hygiejnevejledninger og løbende information om regler og krav til fødevareproduktionen.
Brug vores beregnere til hurtigt og sikkert at beregne indholdet af blandt andet lage, natrium og nitrit. Værktøjerne er udviklet til den daglige produktion og gør det lettere at arbejde med dokumentation og opskrifter.
Branchekoden for slagterier og opskæringsvirksomheder samler de gældende retningslinjer for god praksis og hjælper virksomheder med at leve op til fødevarelovgivningens krav. Branchekoden opdateres løbende af Danske Slagtermestre (DSM) i takt med ændringer i love og regler og vurderes løbende af Fødevarestyrelsen. Den er primært tilgængelig i en elektronisk udgave, men kan også rekvireres i papirformat uden efterfølgende opdateringer.
Branchekoden er delvist finansieret af Svineafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.
Branchekoden for butikker samler de gældende retningslinjer for god praksis og hjælper virksomheder med at leve op til fødevarelovgivningens krav. Branchekoden opdateres løbende af Danske Slagtermestre (DSM) i takt med ændringer i love og regler og vurderes løbende af Fødevarestyrelsen.
Her finder du faglige vejledninger til fremstilling af en række kødprodukter. Materialet giver praktisk vejledning om god produktionspraksis og hjælper virksomheder med at sikre en ensartet og sikker produktion.
God hygiejne er afgørende for både fødevaresikkerhed og holdbarhed. Små ændringer i den daglige produktion kan have stor betydning for bakterievækst og produktkvalitet. Her finder du 8 enkle råd, der hjælper med at sikre høj hygiejne og længere holdbarhed.
1. Hold kølekæden
Bakterier vokser langsomt ved temperaturer under 5 °C. En ubrudt kølekæde er derfor en af de vigtigste forudsætninger for lang holdbarhed.
2. Producer efter behov
Spiseklare produkter er særligt følsomme over for bakterier. Kog eller bag derfor kun den mængde, der skal bruges de kommende dage, og opbevar råvarer på køl eller frost.
3. Hold rå og færdige varer adskilt
Start dagen med de varmebehandlede produkter, mens hænder, redskaber og arbejdsflader er helt rene. Undgå, at råvarer forurener færdige produkter.
4. Tag kun råvarer frem efter behov
Tag kun de råvarer ud, som skal bruges den næste time. Bliver arbejdet afbrudt, skal varerne tilbage på køl.
5. Skift eller desinficér redskaber løbende
Udskift eller rengør skærebrætter og knive mindst hver tredje time. Det begrænser bakterievæksten og forbedrer holdbarheden.
6. Hold kølerummet koldt
Sørg for, at kølerummet holder maksimalt 5 °C. Selv få graders temperaturstigning kan forkorte produkternes holdbarhed.
7. Undgå høje temperaturer i produktionen
Bakterier formerer sig langt hurtigere ved høje temperaturer. Hold produktionslokalet så køligt som muligt, og undgå temperaturer over 18 °C.
8. God håndhygiejne gør forskellen
Vask hænderne grundigt, hver gang du skifter arbejdsopgave. Undgå smykker, da de gør håndhygiejnen vanskeligere og kan øge risikoen for forurening.
Plancher fra Fødevarestyrelsen:
SlagtehusNyt er FødevareDanmarks nyhedsbrev til landets slagtehuse. Her finder du både aktuelle og tidligere udgaver med information om lovgivning, myndighedskrav, veterinære forhold og andre emner, der er relevante for slagtehusbranchen.
2026:
- August – Kødnavne får stærkere beskyttelse.
- Juni – Ingen starthjælp, mindre vejledning og flere sanktioner.
- Maj – Udvidelse af nødslagtning
- Januar – Revision af egenkontrol
- April – Ny medarbejder
2025:
- Maj – Rapport fra FVKO-kampagnen
- Maj – Bilag Om FVKO til leverandører
- April – Slagtning på bedriften og M&K
- April – Bilag 1: Til leverandører om nødslagtning og slagtning på bedriften
- April – Bilag 2: Info om M&K-syge
- April – Bilag L&F om smittebeskyttelse
- Februar – Indberetning af slagtetal
- Februar – Bilag 1: Vejledning Indberetning af slagtetal
- Januar – Revision af egenkontrol
2024:
- December – Slagteriweb og slagtehusmøder
- December – Slagtning på bedriften
- November – Ændret salmonellaovervågning
- Oktober – Én kontrol efter indskærpelse
- Maj – Regler for slagtning
- Maj – Bilag FVKO Kvæg
- Maj – Bilag FVKO Svin
- April
- Marts – Transportautorisation
- Januar – Revision af egenkontrolprogram
- Januar – Bilag Eksempel økocertifikat
2023:
- December – Økologi & transport af dyr
- December – Bilag Skabelon for driftsprocedure
- Oktober – Kontrolrapporter
- Oktober – Bilag kontrolrapport
- Juli – Nye tsf, uanmeldt kontrol, egen hygiejnekontrol
- Juli – Bilag Tjekliste – hygiejne
- April – Arbejdsmiljø, kampagner
- April – Bilag FVKO til grise
- April – Bilag FVST præs. slagtehusmøder jan+feb 2023
- Januar – Kampagner, arbejdsmiljø
2022:
- Januar – FVKO analyser
- Februar – Dyrevelfærdsmærker
- Marts – Elitesmiley ud
- Marts – Kampagner, slagtehusmøde
- Maj – Referat af slagtehusmøde
- Juni – Blodprøver kreaturer
- Juni – Blodprøver kreaturer
- August – Medlemsmøde og hesteslagterier
- Oktober – Gårdslagtning og Markskydning
- November – VED ABP Strøelse ved gårdslagtning
- November – Bilag Brev til leverandører af nødslagtede og vilde dyr
- November – Bilag Certifikat uhåndterbare og opdrættet vildt
- December – FVKO certifikater bedøvelse
- December – Bilag FVKO svin Vejl historiske Slagteriweb
- December – Bilag FVKO kvæg Vejl historiske
HR & Jura
Find kontrakter, skabeloner og praktiske værktøjer, der gør det lettere at håndtere HR, personale og ansættelsesforhold i hverdagen.
Denne ansættelseskontrakt er udviklet til virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst indgået af en af foreningerne under FødevareDanmark. Skabelonen hjælper dig med at udarbejde en ansættelseskontrakt, der lever op til gældende regler.
Bemærk: Nogle browsere har problemer med at åbne skrivebare PDF-filer. Vi anbefaler derfor, at du downloader filen, før du åbner den.
Arbejdsmiljøhåndbogen 2026 samler de vigtigste værktøjer, skabeloner og procedurer, så det bliver lettere at arbejde systematisk med arbejdsmiljø og leve op til myndighedernes krav.
Få overblik over barselsreglerne for både selvstændige og lønmodtagere. Vejledningerne hjælper dig med at håndtere barsel korrekt og giver svar på de mest almindelige spørgsmål.
Hvornår skal kunder betale for en bærepose – og hvornår skal de ikke? Få overblik over reglerne og de krav, der gælder for udlevering af bæreposer.
Få et hurtigt overblik over de gældende dagpengesatser, så du har de aktuelle satser samlet ét sted.
Fra den 12. august 2026 gælder nye krav til emballage som følge af EU’s emballageforordning. Kravene har betydning for fødevarevirksomheder, der fremstiller, importerer eller sælger emballage og emballerede produkter.
Vi har samlet de vigtigste regler og opmærksomhedspunkter – blandt andet om dokumentation, mærkning, producentansvar og de nye grænseværdier for PFAS i fødevareemballage.
Få et hurtigt overblik over EU’s skovrydningsforordning (EUDR) og de dokumentationskrav, der gælder for din virksomhed.
Få overblik over reglerne for ferie, ferieoverførsel og elevers ferie. Her finder du vejledninger og skabeloner, der hjælper dig med at håndtere ferie korrekt.
Her finder du en vejledning om reglerne for brug af firmabil og de forhold, der gælder for medarbejdere og arbejdsgivere.
Arbejdsgivere skal i visse tilfælde betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), når en medarbejder fratræder.
Satser (2024):
- Ledighed på 4 timer eller mere: 1.017 kr. pr. dag
- Ledighed på under 4 timer: 509 kr. pr. dag
Der betales ikke feriepenge, arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af G-dage.
Medarbejderen har ret til G-dage, hvis vedkommende er medlem af en a-kasse og inden for de seneste fire uger har været ansat hos samme arbejdsgiver i et omfang, der svarer til to ugers fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Der gælder en række undtagelser. Blandt andet skal der ikke betales G-dage, hvis ansættelsen ophører som følge af force majeure eller bortvisning, eller hvis medarbejderen modtager sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene.
G-dagene skal udbetales hurtigst muligt og senest ved den anden lønudbetaling efter arbejdsophøret.
Download en tro- og loveerklæring her:
Få overblik over reglerne for butikkers åbningstider på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag – herunder hvilke butikker der er undtaget fra lukkeloven.
Få overblik over reglerne for brug af billeder, så du undgår at krænke andres ophavsret, når du bruger fotos på hjemmeside, sociale medier og i markedsføring.
Få adgang til skabeloner og værktøjer, der hjælper din virksomhed med at håndtere persondata korrekt og leve op til reglerne om databeskyttelse.
Dokumenter:
Den 1. januar 2024 trådte loven om afskaffelsen af store bededag som helligdag i kraft.
Fast månedslønnede medarbejdere (typisk funktionærer), der får øget deres arbejdstid som følge af lovændringen, har krav på et løntillæg på 0,45 % af årslønnen som kompensation for den mistede fridag.
Løntillægget kan udbetales:
- løbende sammen med den almindelige løn, eller
- to gange om året sammen med lønnen for maj og august.
Årslønnen opgøres som den sædvanlige og fast påregnelige løn. Det betyder, at blandt andet arbejdsgiverens pensionsbidrag, vagttillæg, rådighedstillæg og tillæg for forskudt arbejdstid indgår i beregningen.
Medarbejdere på barselsorlov uden fuld løn har også ret til løntillægget. Ved fratrædelse skal tillægget beregnes forholdsmæssigt. FødevareDanmark anbefaler derfor, at tillægget udbetales løbende.
Som alternativ til en lægeerklæring kan du bede en medarbejder udfylde en tro- og loveerklæring, der bekræfter, at fraværet skyldes sygdom.
Erklæringen kan tidligst kræves afleveret på medarbejderens anden sygedag. Søn- og helligdage medregnes ikke.
Hvis erklæringen ikke afleveres rettidigt, kan det efter omstændighederne få betydning for medarbejderens ret til løn under sygdom eller sygedagpenge. Derfor bør du altid oplyse en tydelig frist for aflevering og informere medarbejderen om, at manglende aflevering kan få ansættelsesretlige konsekvenser.
Er du i tvivl om reglerne eller den konkrete sag, anbefaler vi, at du kontakter FødevareDanmark, inden du træffer en ansættelsesretlig beslutning.
Få overblik over de gældende regler for registrering af arbejdstid og de krav, der gælder for arbejdsgivere efter de nye regler om tidsregistrering.
Vil din virksomhed tage socialt ansvar og give en ung en god start på arbejdslivet? Her kan du læse om den forberedende grunduddannelse (FGU) og mulighederne for at tilbyde praktik i din virksomhed.
Få overblik over, hvilke virksomheder der er omfattet af reglerne om whistleblowerordninger, og hvilke krav der gælder.
Få nye medarbejdere godt fra start
Gode medarbejdere skal have en god start og lyst til at blive. Her finder du værktøjer og inspiration til onboarding, trivsel og faglig udvikling, som styrker både medarbejderne og virksomheden. Materialet er udviklet af Danske Slagtermestre i samarbejde med Carelink Gruppen med støtte fra Velliv Foreningen og er frit tilgængeligt for alle medlemmer af FødevareDanmark.
Læringskataloget giver inspiration og konkrete værktøjer til at styrke trivsel, faglig udvikling og samarbejde i virksomheden. Materialet hjælper ledere med at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives, udvikler sig og har lyst til at blive.
Få inspiration til en informationsfolder, der hjælper nye medarbejdere godt i gang og giver dem et godt første indtryk af virksomheden.
En god opstartsplan giver nye medarbejdere en tryg og struktureret start. Brug skabelonen til at planlægge introduktion, oplæring og de første uger i virksomheden.
Få overblik over de vigtigste faser i et onboardingforløb, så nye medarbejdere får en tryg start og bliver godt integreret i virksomheden.
En god mentorordning styrker både trivsel og fastholdelse. Her finder du værktøjer, der gør det nemt at planlægge og gennemføre et godt mentorforløb for nye medarbejdere.
En god MUS-samtale styrker dialogen mellem leder og medarbejder og skaber et godt grundlag for trivsel, udvikling og samarbejde. Guiden hjælper dig med at planlægge og gennemføre en værdifuld medarbejderudviklingssamtale.
Gode samtaler skaber bedre trivsel. Trivselskortene hjælper ledere og medarbejdere med at sætte ord på hverdagen, styrke samarbejdet og skabe en åben dialog om trivsel og udvikling.
Brug dialogspillet som et enkelt værktøj til at skabe gode samtaler om samarbejde, udvikling og forventninger i hverdagen.
Et enkelt dialogværktøj, der hjælper leder og medarbejder med at tale om trivsel, samarbejde og de områder, der fungerer godt – og dem, der kræver opmærksomhed.
Brug feedbackmodellen som et praktisk værktøj til at skabe en åben feedbackkultur og styrke dialogen mellem ledere og medarbejdere.