Klimadebatten er blevet for unuanceret
I Danmarks officielle kostråd fra 2021 kom klima på menuen. Selvom klima længe har været en politisk dagsorden, er det dybt bekymrende, når kostrådene baseres på politiske ideologier og agendaer. Ernæringsfaglige anbefalinger kan og må ikke bygge på evidens ud fra en klimamæssig synsvinkel frem for sundhedsfaglige. Det bærer snarere præg af en CO2-politik, end råd til en bedre kost, mener FødevareDanmark.
Danmark har et af de mest klimavenlige landbrug. Den animalske produktion har et af verdens laveste klimaaftryk per produceret enhed på dette område. På samme måde udleder Danmark og Tyskland med 85 millioner indbyggere tilsammen 2 procent af den samlede CO2-udledning i verden for at sætte det i perspektiv. Jo større andel af verdens animalske produktion, der ligger i Danmark, desto bedre vil det derfor være for klimaet. Ovenikøbet vil flere dyr få det bedre, fordi Danmark også ligger i toppen på dyrevelfærd, lige som miljøet ville have det godt, da vi også er førende inden for miljøbeskyttelse.
Derfor er den grønne trepartsaftale for dansk landbrug (juni 2024) kronen på værket i en i forvejen unuanceret klimadebat. Oksekød fremhæves som én af de værste CO2-syndere, på trods af at dansk oksekød har et af de laveste CO2-udslip i verden målt per produceret enhed. Det ses, hvordan flere insititutioner fravælger i stigende grad oksekød under påskud af klimaet, men det økonomiske aspekt er i høj grad en medvirkende faktor. Af den grønne trepart er der således også udsigt til at prisen på hakket dansk oksekød stiger, hvilket vil afføde en konkurrenceforvridning.
For at opnå en reel effekt af en CO2-afgift på landbruget er et samlet EU-regulativ nærliggende, mener FødevareDanmark. Det ville med andre ord være win-win-win, som følge af at vi holder fast i en dansk klimaindsats, der rent faktisk virker, frem for at straffe det danske landbrug.
FødevareDanmark anerkender imidlertid vigtigheden i og nødvendigheden af at reducere klimapåvirkningen – og ønsker at bidrage til denne omstilling, men det skal også være fair. Derfor opfordrer FødevareDanmark de danske forbrugere til at købe bedre, men mindre og oftere. På den måde kan vi nedbringe CO2-udslippet og tage hensyn til klimaet, samtidig med at vi tilgodeser vores medlemmer.
CO2-afgift på dansk landbrug
SMV-regeringen og parterne i den grønne trepart præsenterede i juni 2024 en aftale om fremtidens landbrug. Dermed bliver en CO2-afgift på det danske landbrug en realitet fra 2030. Dette indebærer, at landbruget skal betale 300 kroner per ton CO2, mens afgiften i 2035 vil stige til 750 kroner.
Det er dybt bekymrende for landbruget, dets følgeerhverv og landdistrikterne, mener FødevareDanmark.
Imidlertid er der flere uklare faktorer i aftalen, blandt andet de anslåede 1000 mistede arbejdspladser samt den påståede prisstigning på en krone for 500 gram hakket oksekød. Dette efterspørger FødevareDanmark er mere gennemsigtigt regnestykke på. Hvilke beregninger baseres disse estimater på? Vedrører den ene krone hele slagtedyr eller blot dele af det?
På samme måde er det paradoksalt, når statsminister Mette Frederiksen under valgkampen i 2022 udtalte, at den danske forbruger ikke skulle betale mere for eksempelvis hakket oksekød, som følge af en CO2-afgift på landbruget. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt, som partifællen Jens Otto Krag også erfarerede. Det virker snarere til fordel for egen politisk vinding, end fornuft. Særligt med henblik på dansk oksekøds lave CO2-udslip.
Derfor handler det om at styrke dansk oksekødsproduktion mest muligt, frem for at indføre restriktioner.
Således er det nødvendigt at indføre en CO2-afgift på importeret kød for, at undgå at forringe dansk køds konkurrenceevne. En stigning af importeret kød vil desuden belaste CO2-udslippet syd for grænsen, lige som det ikke er muligt at kontrollere essentielle forhold, såsom dyrevelfærd, arbejdsmarkedsforhold og fødevaresikkerhed.
Derudover vil CO2-afgiften afstedkomme en prisstigning fra landbruget til slagteriet og fra slagteriet til FødevareDanmarks medlemmer i slagterbutikkerne. Den merpris, som afgiften vil afføde, skal tillægges prisen, hvorfor det i sidste ende er den danske forbruger, der ender med at betale afgiften. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da erfaring viser, at den danske forbruger siger et, men ofte gør noget andet. Altså, selvom de udtrykker et ønske om at støtte dansk kød kødproduktion, vil flertallet vælge det billigere, importerede kød i stedet for det danske. Og det vil kunne mærkes i de små- og mellemstore slagterbutikker. For at sætte det i perspektiv har slagterbutikken knap 100 varenumre at dele merprisen ud på, mens Bilka til sammenligning har 80 tusinde varenumre. Dette mener FødevareDanmark er konkurrenceforvridende.
Undersøgelse viser da også at kød stadigvæk er en indgroet del af den danske madkultur, lige som de færreste danskere er villige til at ændre deres kødforbrug for klimaets skyld. Det fremgår af rapporten Madkultur23, der hvert år udarbejdes af Madkulturen. Rapporten viser også at prisen er vigtigere end kvalitet, når den danske forbruger handler ind, hvilket netop underbygger vigtigheden i ikke at stille dansk kød dårligere end det udenlandske.
På samme måde vil det forårsage nedlukninger i landdistrikterne, hvis dét at producere og købe kød bliver for stor en udgift i forhold til, hvad det kan udbydes til på markedet. Slagterhvervet er en vigtig del af landdistrikterne, der både skaber arbejdspladser samt liv i og omkring de mindre byer, hvorfor det er problematisk, hvis landbrug og slagterier lukker som følge af en CO2-afgift på landbruget.
Derfor opfordrer FødevareDanmark regeringen til at sikre, at dansk kød ikke stilles dårligere end det udenlandske.
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse
Der er langt til den politiske målsætning om, at 30 procent af landets unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen i 2025. Ud af de knap 64.000 elever, der færdiggjorde grundskolen i 2023, valgte blot hver femte en erhvervsuddannelse, mens syv ud af ti læste videre på en gymnasial uddannelse. Dette vidner om, at Danmark, som samfund, har skabt en uddannelseskultur, hvor gymnasierne er en naturlig forlængelse af folkeskolen. Og det kan få katastrofale følger for erhvervslivet, som i 2030 vil mangle op imod 100.000 faglærte medarbejdere. Der er således behov for politisk handling, der både sikrer en mere hensigtsmæssig fordeling af eleverne på ungdomsuddannelserne, men ligeledes styrker erhvervsuddannelserne, og gør dem mere attraktive for de unge.
Derfor er det også glædeligt, at den nye folkeskoleaftale (marts 2024) forpligter kommunerne til at oprette en juniormesterlære i henholdsvis 8. og 9. klasse, hvor eleverne tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse en til to dage om ugen. Med juniormesterlære-ordningen får fødevarefagene en unik mulighed for at få nogle fremtidige elever ind i butikken og vise dem, hvilke gode muligheder, der er inden for fødevarebranchen. Imidlertid begrænser arbejdstilsynet, på baggrund af EU-lovgivning, at elever i 9. klasse ikke må betjene industriopvaskemaskiner på grund af den risiko, den angiveligt udgør. Det ødelægger fødekæden for fødevarebranchen, idet mange unge menneskers vej ind i branchen sker gennem opvasker som fritidsjob efter skole. Selvom dette ikke er en ny problemstilling, så gør manglen på arbejdskraft og tilslutningen til erhvervsuddannelserne, at det er presserende, at denne lovgivning revideres. Ellers er juniormesterlæren blot varm luft fra politikerne.
Som led i en ny elevfordelingsmodel, undersøger regeringen og børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, nu muligheden for karaktergennemsnit, som adgangskrav til de gymnasiale uddannelser. En velkendt model fra universiteterne, der sikrer, at eleverne fordeles på de skatteyderbetalte uddannelser i samfundets bedste interesse. Intentionen er god og vil uden tvivl rykke på den uddannelsesmæssige autopilot, men det er ikke ensbetydende med, at grundskoleeleverne pludselig vil vælge erhvervsuddannelserne.
Derfor foreslår FødevareDanmark, at uddannelsesvejledningen i grundskolen styrkes, så eleverne får bedre vejledning og indsigt i de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse åbner op for. Samtidig skal entreprenørskab sættes på skemaet. Hver tredje iværksætter har en erhvervsuddannelse, mens seks ud af de ti uddannelser, hvor flest har opstartet virksomhed efter end uddannelse, er erhvervsuddannelser. Hvis vi kan pirre elevernes nysgerrighed i forhold til at starte egen virksomhed i deres uddannelsesforløb, så vil flere elever sandsynligvis se en erhvervsuddannelse som starten på en meningsfuld karriere. Endeligt bør erhvervsskolerne tage ved lære af gymnasierne, når det kommer til at skabe en social ramme omkring de unges liv. Men det tager tid at ændre den nuværende uddannelseskultur. Og uden et karakterkrav til de gymnasiale uddannelser får vi ikke skabt en bedre fordeling af eleverne på vores ungdomsuddannelser.
