Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark
Der findes næppe noget enkeltstående arrangement, der er mere gavnligt for ambitionen om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, end SKILLS. Derfor har det virkelig været skidt, at det i et par år ikke har været muligt at afholde det som følge af Corona. I år var det heldigvis atter muligt, og i dagene 28. – 30. april løb det af stablen i Høng, der trods sine kun 5.000 indbyggere huser hele fem skoler, heriblandt en landbrugsskole, som beværtede det store arrangement. Det forløb upåklageligt, og antallet af besøgende satte rekord med 67.000, heraf rigtig mange skoleelever, som forhåbentlig er blevet grebet af nogle af de ligeledes rekordmange fag, som præsenterede sig så flot.
Og der er virkelig behov for det. Skiftende regeringer har i mange år sat mål op for, hvor stor en del af ungdomsårgangene, der gerne skulle vælge en erhvervsuddannelse. Man taler nu om 30 procent, men procentandelen ligger og roder rundt omkring de 20, og om føje år vil manglen på håndværkere blive et stort problem. Faktisk vil der ifølge Arbejdernes Erhvervsråd mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, hvis vi fortsætter på nuværende niveau – og samtidig vil der være et overskud af akademikere på ca. 25.000.
Men hvad i alverden skal der til?
Meget har jo været prøvet uden den store succes. Man kunne som noget helt nyt tage udgangspunkt i håndværksfagenes flagskib: SKILLS. For hvad er det der kendetegner dem, der udstiller deres fag dér: Det er fremfor alt stolthed. Den faglige stolthed såvel som den personlige. Det er vederkvægende og livsbekræftende at se, hvordan udøverne af de forskellige fag blomstrer af stolthed over det, som de laver og præsterer – og med god grund, for det er vildt imponerende at se, hvad disse unge mennesker kan udrette.
I hvor mange akademiske discipliner oplever man det samme? Hvor mange gymnasieelever kan med samme begejstring pege på noget, som de har udrettet og tilvirket? Hos hvor mange akademiske sagsbehandlere rundt omkring kan man opleve samme stolthed over, hvad de præsterer, som man kan i håndværksfagene? ”Se, hvad jeg har lavet!” Ikke mange, og derfor handler et tilvalg af en faglig uddannelse også om tilvalg af livskvalitet, for det er jo det, som stolthed giver. Så kan man indvende, at det modsat er lige så synligt, når det, man laver, ikke er i orden. Og ja, man kan meget bedre slippe af sted med en sjusket sagsbehandling end med et sjusket håndværk. Men det er jo netop det, der skaber stoltheden over det, der er godt: At man kan få kritik af det, der ikke er det. Ligegyldighed er ikke eksisterende i disse fag, og når man tager hjem efter en arbejdsdag, er det i bevidstheden om, at man har udrettet noget og gjort en synlig forskel – forhåbentlig til den gode side.
Og hvem skal så udbrede læren om stoltheden ved håndværksfagene? Under en festmiddag på SKILLS i Høng kunne vi, der deltog, høre en ung mand, der er i lære som møbelsnedker, fortælle om glæden ved sit fag og sit arbejde, og det var rigtig dejligt, men lige dér prædikede han jo for de frelste. Det er ude i folkeskolen, at gode historier som denne skal fortælles. Det er ikke noget, som UU-vejlederne kan videregive.
Det skal fagenes udøvere selv gøre – således som slagteren i Sæby faktisk gør. Han tager ud på skoler og fortæller om slagterfaget. Det skal vi have meget mere af, både af stolte udøvere, der kommer ud og fortæller om deres fag, og af folkeskoler, som inviterer dem.
Så kan det være, at det rykker.
